Afsender: Projektpartnere i Tang.nu og tangaktører i Danmark
Set med tangbranchens øjne er det en stor fordel, at Havplanen tilgodeser tangdyrkning på den måde, at tangdyrkning hverken er begrænset til, eller udelukket fra, bestemte danske havområder. Vi opfordrer til, at dette fastholdes i Havplanen.
Samtidig opfordrer vi til at fastholde præmissen om, at Havplanen skal sikre sameksistens af forskellige aktiviteter på havet.
Dyrkning af tang kan bidrage med grønne løsninger på de store samfundsudfordringer såsom – ressourcemangel, klimaforandringer, eutrofiering og tab af biodiversitet:
1) Tangdyrkning leverer en bioressource, der kan anvendes til både fødevarer, foder, medicin og materialer [1, 2]
2) Tangdyrkning optager CO2 fra atmosfæren og sænker pH lokalt, og samtidig har tang som supplement i kvægfoder potentiale til at kunne reducere landbrugets udledning af metan [3, 4]
3) Tang optager næringsstoffer direkte fra havet, når det gror, og derfor bidrager tangdyrkning til at reducere eutrofiering i havet, og kan bruges som et skalérbart marint virkemiddel til at nå de nationale mål om god økologisk tilstand i de kystnære farvande, som vi er forpligtet til i EU’s Vandrammedirektiv [5, 6]
4) Når tang vokser i vandsøjlen dannes ’hængende tangskove’, som danner levested og fødegrundlag for andre marine organismer. Tangdyrkning kan derfor betragtes ikke bare som en ressourceproduktion, men som en såkaldt ’Natur-baseret løsning’, der leverer en bæredygtig ressource, samtidig med at levere økosystemtjenester i form af nye levesteder med betydning for biodiversiteten, bedre havmiljø og afhjælpning af klimaforandringernes effekter i havet.
Der er dyrket sukkertang i havet omkring Danmark siden 2008, og selvom teknologien har udviklet sig positivt siden [7], sker dyrkning af tang på anlæg i havet dog endnu med en relativt umoden teknologi. Der findes i 2021 ganske få, og små, kommercielle anlæg i danske farvande [8]. Udover kommercielle anlæg findes to forsknings- og udviklingsanlæg (AU og DTU), og mange hobbyanlæg i forbindelse med havhaver. Antallet af ansøgninger til Kystdirektoratet om etablering af tangdyrkningsanlæg er stigende.
Derfor må vi forvente, at den udvikling i teknologi og ekspansion i dyrkning af tang, der ses i andre europæiske lande [9], også vil finde sted i danske farvande i de kommende år.
Det skal der være plads til og mulighed for.
Set med tangbranchens øjne er det en stor fordel, at Havplanen tilgodeser tangdyrkning på den måde, at tangdyrkning hverken er begrænset til, eller udelukket fra, bestemte danske havområder.
Vi opfordrer til, at dette fastholdes i Havplanen. Samtidig opfordrer vi til at fastholde præmissen om, at Havplanen skal sikre sameksistens af forskellige aktiviteter på havet. Der er store potentialer i sameksistens mellem tangdyrkning og følgende aktiviteter:
1) Energiproduktion (havmølleparker og energiøer), hvor tangdyrkning kan sikre både naturgenopretning og- forbedring, samtidig med ressourceproduktion, således at områder, der allerede er udlagt til produktion, understøtter flere samtidige aktiviteter, og på den måde muliggør at andre områder kan friholdes fra produktion;
2) Akvakultur – opdræt af fisk og skaldyr, hvor tangdyrkning vil kunne optage og reducere udledning af næringsstoffer og dermed reducere negativ påvirkning af havmiljøet;
3) Fritidsaktiviteter og turisme, hvor tangproduktion kan danne grundlag for fx økoturisme eller havhaver.
Specifikke høringssvar til Havplanen:
1)..
Referencer:
[1] C.M. Duarte, D. Krause-Jensen, A. Bruhn, A seaweed Aquaculture Imperative to meet global sustainability targets, Nature Sustainability, (2021).
[2] J.K. Petersen, A. Bruhn, J.W. Behrens, J. Dalskov, E. Larsen, M. Thomsen, M. Vinther, Videnssyntese om blå biomasse – Potentialer for ny og bæredygtig anvendelse af havets biologiske ressourcer, DTU Aqua-rapport nr. 387-2021, (2021).
[3] C.M. Duarte, J. Wu, X. Xiao, A. Bruhn, D. Krause-Jensen, Can Seaweed Farming Play a Role in Climate Change Mitigation and Adaptation?, 4 (2017).
[4] O. Hoegh-Guldberg, K. Caldeira, T. Chopin, G. S., P. Haugan, M. Hemer, J. Howard, M. Konar, D. Krause-Jensen, E. Lindstad, C.E. Lovelock, M. Michelin, F.G. Nielsen, E. Northrop, R. Parker, J. Roy, T. Smith, S. Some, P. Tyedmers, The Ocean as a Solution to Climate Change: Five Opportunities for Action, Report. Washington, DC: World Resources Institute. Available online at http://www.oceanpanel.org/climate, (2019).
[5] J.K. Petersen, K. Timmermann, A. Bruhn, M.B. Rasmussen, T. Boderskov, H.J. Schou, A. Erichsen, M. Thomsen, A. Holbach, R.S. Tjørnløv, P. Canal-Vergés, M.R. Flindt, Marine Virkemidler – Potentialer og Barrierer, DTU Aqua-rapport nr. 385-2021. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 49 pp., (2021).
[6] C.M. Duarte, D. Krause-Jensen, Intervention Options to Accelerate Ecosystem Recovery From Coastal Eutrophication, 5 (2018).
[7] X. Zhang, T. Boderskov, A. Bruhn, M. Thomsen, Blue growth and bioextraction potentials of Danish Saccharina latissima aquaculture — A model of eco-industrial production systems mitigating marine eutrophication and climate change, Accepted to Algal Research.
[8] T. Boderskov, M.M. Nielsen, M.B. Rasmussen, T.J.S. Balsby, A. Macleod, S.L. Holdt, J.J. Sloth, A. Bruhn, Effects of seeding method, timing and site selection on the production and quality of sugar kelp, Saccharina latissima: A Danish case study, Algal Research, 53 (2021) 102160.
Afsender: Projektpartnere i Tang.nu og tangaktører i Danmark