Arter.dk

Hvilket noget tang har jeg fundet – hvad kan jeg finde hvor – og hvornår??

Har du brug for hjælp til at bestemme tang-arter, eller vil du bidrage med viden om, hvor du har fundet forskelligt tang, så er Arter.dk stedet hvor du kan finde information, og hvor du også kan bidrage med hjælpe til andre omkring fundne arter.

Nedenfor kan du læse mere om Arter.dk, der er en fantastisk database om stort set alle arter i Danmark og derfor naturligvis også tangarterne. Hvis du efter at have læst om Arter.dk har problemer med at bruge systemet, så har Tangnetværket  er særlig superbruger til databasen – det kan du også læse om nedenfor.

Om Arter.dk

Arter.dk er Danmarks videnbase om de arter, der lever i vores natur. Formålet med Arter er at samle data om arter fra både private og offentlige kilder og gøre dataene tilgængelige for alle.

Arter.dk samler viden om danske arter og gør disse data tilgængelige for forskere, naturforvaltere og alle naturinteresserede.

Ved hjælp af hjemmesiden Arter.dk eller appen “Arter – indberetning” kan naturinteresserede få viden om Danmarks cirka 60.000 arter af dyr, planter og svampe – herunder bl.a. ca. 420 arter af tang og alger.

Samtidig kan du oprette en profil på hjemmesiden og melde fund af arter ind samt bidrage til at få artsbestemt og valideret fundene.

På den måde kan du hjælpe forskere, naturforvaltere og andre naturinteresserede, samtidig med at du holder styr på, hvilke vilde arter der findes i de områder, der interesserer dig. På Arter.dk kan du se, hvor der er gjort fund af fx de arter af tang, der interesserer dig.

Hvem er organisationerne bag Arter?

Arbejdet med Arter udføres som et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Statens Naturhistoriske Museum, Naturhistorisk Museum Aarhus og DanBIF (Danish Biodiversity Information Facility). Finansieringen kommer fra Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere om Arter.dk på Om Arter.

Fund af tang på Arter.dk

Arter.dk indeholder 46 mil. godkendte fund af de omkring 60.000 registrerede arter i Danmark fra 30 datasæt fra Danmarks naturhistoriske organisationer.

Du finder alle registrerede fund af tang og alger ved:

  • at gå ind på Arter.dk og her vælge knappen Fund
  • vælge artsgruppen Tang og alger.

Du kan herefter sortere ved f.eks.:

  • på kortet at udvælge et særligt område
  • afgrænse den periode, du er interesseret i
  • søge på kun den/de særlige arter, du er interesseret i

Hvis du ønsker at se fund af marine makroalger (tang), så indeholder Arter.dk ca. 60.000 fund fordelt på ca. 325 arter: Verificerede fund af tang på Arter.dk

Under Fællesskaber på Arter.dk er der 2 aktiviteter for Tangnetværket, som du med fordel kan vælge at følge (klik på Se alle):  

Sådan opretter du dine fund på Arter.dk

Opret dig som bruger på Arter.dk. For at oprette dig som bruger på arter.dk skal du på forsiden klikke på ikonet “Bliv bruger”. Følge denne vejledning: Opret bruger

Følg herefter vejledningen Sådan opretter du et nyt fund på Arter

Arters feltapp “Arter – indberetning”

Arter har udviklet en mobiltelefonapp, som kan bruges til at se, hvad der er gjort af fund i nærheden, og til at indberette egne fund. Læs her om, hvor du kan downloade den og hvilke systemkrav der stilles.

Med Arters feltapp kan du registrere arter, når du finder dem i naturen. Hvis du er offline eller har dårlig internetforbindelse, vil appen sørge for at gemme dine fund og indsende dem, når du igen har god forbindelse.

Arters feltapp er knyttet til hjemmesiden for Arter, arter.dk.

Appen er ikke fuldt udbygget, og den vil med tiden få flere funktioner. App’ens centrale funktion er at brugere skal kunne indberette fund, mens du står ude i naturen samt at kunne se fund i nærheden.

Andre dele af appen vil lede dig hen til hjemmesiden arter.dk.

Værd at huske

Installér appen et sted, hvor du har god internetforbindelse, gerne med adgang til wi-fi.

Arters feltapp findes både i en version til Apple-telefoner og i en version til Android-telefoner. Du skal have en konto på Apples App Store eller Google Play for at hente appen. Søg på ‘Arter – Indberetning’.

Det er muligt at oprette sig som bruger af Arter direkte fra appen, men det kan være lettere at gøre fra en PC, og når man er et sted med god internetforbindelse.

Læs evt. mere her: Arters feltapp

Tangnetværkets superbruger på Arter.dk

Har du brug for hjælp om brug af Arter.dk til tang, er du velkomment til at kontakte Tangnetværkets Arter-superbruger Erik Aabjerg Friis på erik.aa.friis at gmail.com.

Seneste indlæg
Kategorier