V. cand. agro. Poul Erik Nielsen
”Nu er den gal igen – – -!”
Vi der bor på landet, må leve med gyllestanken, selvom Novo-direktør Steen Riisgaard for 25 år siden, ved et stormøde for landmænd, lovede en løsning på problemet inden 5 år!
Tangudtræk i gylle som lugthæmmer?
Flere vidundermidler så dagens lys medio 90.erne, hvor kritikken af det ildelugtende forår blev mere og mere heftig i medierne. Som udviklingschef i grovvarebranchen, var det min opgave, at teste flere af dem i praksis. Ved at tilsætte stoffet i gyllekummerne under stien og følge op med observation samt håndholdt kontrol af ammoniak og svovlbrinte i staldluften. Elementært!
Sådan kom tang ind i mit professionelle liv. Tangekstraktet Lamivert* fra Setalg i Bretagne var suverænt det produkt, der virkede mest overbevisende. Skulle tilsættes med 1 liter pr 100 kbm gylle og suppleres ”stivis” hver anden uge. To uger efter tilsætning skummede gyllen og lugten var reduceret. Problemet var bare, at det gik fint så længe jeg kom og gjorde arbejdet. Så snart staldpersonalet overtog det praktiske blev det ikke gjort. For besværligt og interessen for Lamivert døde ud!
Tang eller antibiotisk vækstfremmer i foder til smågrise?
Sidst i 90.erne, blev der på amerikanske hospitaler fundet resistens mod det bredspektrede antibiotikum Vancomycin, som man mente skyldtes brugen af antibiotiske vækstfremmere i foder til voksende svin. Man fandt også at Avoparcin, som var én af flere antibiotiske vækstfremmere på markedet dengang, havde lighedstræk med Vancomycin. Kritikken blev fulgt op af danske læger og forskere som krævede et øjeblikkeligt stop. Landbruget argumenterede at antibiotikaforbrug til forebyggelse og behandling bare ville stige tilsvarende. Mange og meget forskellige alternativer til de antibiotiske vækstfremmere blev lanceret og markedsført.
Med Lamivert og gylle i frisk erindring, var det indlysende at tage en tur til Bretagne og mødes med Pascal Goossens i Setalg. Det blev til recepten på Agro-mix. En blanding af to makro- og en mikroalge, hhv. Laminaria digitata, Fucus vesiculosus og Spirulina spp. Agro-mix blev først afprøvet i foder til nyfravænnede grise i lokale svinebesætninger. Den antibiotiske vækstfremmer blev udskiftet med 2 kg tangblanding pr ton med færre diarréer til følge. Effekten blev bekræftet ved den officielle afprøvning på Landsudvalget for Svins (nu Seges´) Forsøgsstation Grønhøj i 1998. Agro-mix, som nu havde taget navneforandring til new*add, viste sig bedre til at forebygge diarré end Maxus G (antibiotisk vækstfremmer) og de andre alternative vækstfremmere i afprøvningen.
Forsøget med smågrise blev fulgt op af et forsøg med new*add til slagtesvin med statistisk sikker positiv effekt på tilvækst, foderudnyttelse og kødpct. Gruppen af grovvarevirksomheder, som jeg var ansat af, og senere fabrikken som jeg var medejer af, solgte Agro-mix fra Setalg som new*add i tonsvis i nogle år indtil de organiske syrer overtog markedet, fordi de var billigere.
Antibiotiske vækstfremmere blev omsider forbudt i DK i 1999 og i EU i 2006!
CEVA – Centre d´Etude et de valorisation des Algues og Setalg
Bretagnes tangforskningscenter CEVA har adressefællesskab med Setalg på Presquíle de Pen Lan ved Pleubian på det yderste Bretagne. Setalg blev etableret af medarbejdere fra CEVA med det formål at høste, forarbejde og sælge en bred vifte af tangprodukter. Tidevandsforskellen er her på 10-12 m, så der kan høstes 9-10 forskellige tangarter, uden at få vand i støvlerne ved lavvande.
CEVA.s nu fhv. direktør – Yannick Lerat – holdt for øvrigt indlæg på tangkonferencen i Grenå i okt. 2011, med emnet: ”Macro-algae, old raw material for new industry or the reverse?”.
Setalg meddelte efter 5-6 år, at de ikke ville producere Agro-mix længere. Pascal Goossens overtalte mig til at forsøge mig med salg af deres Algues les Gastronomes til mennesker. I små poser med hel tørret tang eller glas med kveller, pesto, sennep mv., men det er en helt anden sag, som jeg vender tilbage til senere. Setalg er i mellemtiden blevet overtaget af Roullier i Saint-Malo og Algues les Gastronomes er fortid.
Tang eller zink i foder til smågrise?
I mange år har det været gængs praksis, at dosere 3 kg zinkoxid pr ton i foderet til fravænnede grise for at forebygge de diarréer, som typisk opstår ved overgangen fra somælk til tørfoder. Forbuddet mod de antibiotiske vækstfremmere i ´99 øgede forbruget markant. Ingen er i tvivl om at det er hård kost for tarmen at blive ”galvaniseret”, men det virker på bl.a. E. coli. Zinkoxid følger med gyllen ud i marken, hvor det ophobes. Kritikken har i perioder været massiv også selvom man forsøgte at gøre brugen mere ”spiselig” ved at kalde det medicinsk zink og gøre det receptpligtigt. Zinktilsætningen til svinefoder har i mange år været tilladt i EU på en dispensation, men I 2010 blussede debatten op igen til nye højder..
Derfor blev dyrlæge Jesper Eriksen, Danvet og jeg enige om at teste tang mod zinkoxid i praksis hos flere af Jespers klienter. Et officielt forsøg på Seges´ Forsøgsstation Grønhøj eller Aarhus Universitets i Foulum, kunne vi umuligt finansiere. Vi henvendte vi os derfor til Annette Bruhn, AU Bioscience. I samarbejde med Teknologisk Institut fik vi bevilget en såkaldt ”videnkupon” til en farmtest af tang. Testen blev gennemført med 3 forskellige slags tang i foderet til nyfravænnede smågrise i svinebesætningen på Overgård Gods. Staldene er sektionerede, så det var muligt at køre med samtidige kontrol- og forsøgshold. Hver gentagelse havde et kontrolhold med 3 kg zinkoxyd pr ton og forsøgshold med hhv. 1 og 10 kg tang pr ton foder. Konklusionen var, at tang var på højde med zinkoxid målt på frekvensen af behandlingskrævende diarréer og dødelighed efter fravænning.
Slut med zink i husdyrfoder med udgangen af 2022!
Fra 2010 til 2016 gennemførte – Jesper og undertegnede – farmtests hos svineproducenter i Hadsten-området. Finansieret af os selv og Algeas forhandler af hel tang i EU – Arca Prodotti. I de fleste af testbesætningerne var tang lige så effektiv en ”diarréforebygger” som zinkoxid i foderet til fravænnede grise. Selvom afprøvningsværterne var tilfredse med, at de nu var blevet lidt grønnere, er flere af dem vendt tilbage til det sikre valg af zinkoxid – så længe det er tilladt – som de siger.
I efteråret 2016 offentliggjorde Seges nogle ”meget meget” foreløbige resultater af et forsøg, med et meget aske-/ sandholdigt tangmix ved navn Ocean Feed Swine. Iflg. Seges en hyldevare fra Chr. Hansen A/S, Hørsholm? Zinkoxid var suverænt bedst til at forebygge diarré hos fravænnede grise i dette forsøg. Resultatet blev offentliggjort umiddelbart før Det Europæiske Lægemiddelagenturs Komité for Veterinære Lægemidler skulle komme med indstilling til EU Kommissionens beslutning om ophævelse af dispensationen. Godt forsøgt Seges, men dispensationen til zinkoxid i husdyrfoder udløber ultimo 2022.
Tang i sofoder?
I et forsøg med tildeling af 30 g. tang dagligt til søer ved Miyazaki Universitetet i Japan fandt forskere, at de behandlede søer fødte større kuld og afkom med bedre immunstatus, end de søer der ikke fik tang. Offentliggjort i J. Vet. Med. Sci. 2018. Forskerne brugte Ascophyllum nodosum fra Algea, som vi også brugte i de førnævnte farmtests i Hadsten-området. John O´Doherty ved Dublins Universitet har tidligere påvist, at det var muligt at styrke afkommets sundhed ved at supplere soens foder med polysacchariderne laminarin og fucoidan fra tang.
Arca Prodotti tilbød at sponsorere 2-3 ton Ascophyllum nodosum til en tilsvarende test I en dansk besætning. Driftsleder Henrik Steen Pedersen, Ødum Engholm med ca. 900 søer, påtog sig ansvaret for gennemførelse og dataopsamling med kvartalsvis statistisk opgørelse af nøgledata. Efter januar og april kvartaler uden tang, fik alle søer i besætningen 30 g. tang dagligt resten af 2018. Målt på fravænnede smågrise pr so+gylt og år, var frugbarheden bedre i de to sidste kvartaler end i de to første kvartaler af 2018. Forbedret frugtbarhed ved tildeling af Ascophyllum nodosum, kan evt. forklares med effekt på glucose tolerance, som beskrevet fra et hollandsk forsøg med drægtige søer (Kemp B et al, J.Anim.Sci. 1996, 74: 879-885) og et italiensk med gravide kvinder (Derosa G et al, Phytotherapy Research 2019; 1-7)
Fra Algues les Gastronomes til medicinsk tang.
Setalg stoppede, som tidligere nævnt, produktionen af tang til foder, for at satse på tangspecialiteter i små poser og glas til finere madlavning. Algues les Gastronomes. Det opgav de imidlertid også ret hurtigt og jeg stod uden varer til Gourmettang, som jo ret beset var deres opfindelse. Så henvendte Grettir Hreinsson, Grindavik på Island sig med tilbud om fire tangarter i 50 g.s poser. Den lette fermentering gjorde hans produkter særdeles appetitlige og lugtfrie. På et tidspunkt i 2017, hvor ”Den Medicinske Seer” havde ødelagt markedet for alt andet end Dulse, gav Grettir op. Bestanden var overhøstet. Igen stod jeg med en webshop uden varer. Lukke eller fortsætte? Valget blev irsk økologisk og en smule islandsk fermenteret i 500 g.s poser indtil videre. Selvom der er fire tangarter på lager, er det kun Dulse der sælges. Specielt Dulse flakes er et hit, fordi det er let at mixe i en smoothie, hvor smag og mundfølelse er helt uden betydning.
Har Ole G. Mouritsens indsats for tang været helt forgæves? Bogen: ”Tang Grøntsager fra Havet” og hans mange foredrag om tangs fortrinligheder – med masser af vitaminer, mineraler og fedtsyrer samt umami. Husker også – ”Festmiddag Med Hang Til Tang” i Meyers Madhus i aug. 2009, hele 10 retter med tang. Alle sejl var sat til for at introducere tang på spisebordene hjemme og på restauranter.
Forhenværende og nuværende tangaktører i DK.
Bortset fra Jens Møllers Cavi´art og Martin Jørgensens Skarø Is med sukkertang, er der meget langt mellem succeshistorierne i den danske tangverden. Rasmus Bjerregård var den første. Hans visioner om dyrkning og salg af Blue Foods holdt ikke ret længe. Tang-Thorkil med kasketskyggen er i særklasse tangnørden. Efter én af de første Food Festivals på Tangkrogen i Aarhus, hvor vi serverede smagsprøver i Havets telt, efter Martin Brygmanns flammende intro, har jeg ikke set meget til ham. Knud Larsen, Havtang gav op og lukkede butikken i 2014. Jesper Pedersen, Havets Spisekammer, var meget aktiv til tangmøder i et par år, men er iflg. CVR- registret ophørt i 2018. Anita Dietz gjorde en kæmpeindsats i 7-8 år for at introducere tang ved demoer, food festivals og en kogebog med alt godt fra havet. Dietz Seaweed lukkede i 2018, men Anita optræder nu på Dansk Tangs hjemmeside. Mette Albrechtsen, Organic Seaweed i Ebeltoft stoppede produktionen af tangpiller af økologisk Ascophyllum nodosum fra Algea for et par år siden.
Heine Max Olesen fik stor opmærksomhed, da han etablerede Nordisk Tang, men gav for 3-4 år siden stafetten videre til Frede og Kristian Ottesen, som også har opnået både spalteplads og skærmtid med vaders og baljer i tanghavet ud for Fornæs. Både Nordisk Tang og Dansk Tang (Odsherred Food) må efterhånden længes efter første regnskabsår med sorte tal på bundlinjen. Heines Seaman Tangchips har naturligt nok givet underskud i indkøringsåret, men kommer nok stærkt igen! Rie sælger stadig Læsøtang. Gourmettang har en omsætning på 60-70.000 kr. Overskuddet, før løn til mig, dækker lige revisoren. Ren terapi og et alibi for at følge med i hvad der sker indenfor forskning i tang!
Karen Lise Krabbe og Julie A. Swane udgav i efteråret bogen ”Høst ved havet”. En meget flot bog med masser af viden, som bør få et bredt publikum blandt naturinteresserede, inkl. dem der høster tang selv. Jeg tog en stak hjem til salg i webbutikken. Stadig helt intakt, selvom den er til laveste ”netpris”. Nu er det sæson for at bjærge grøntsager fra havet til priser, der kan konkurrere med landgrøntsager, så kommer der nok gang i salget!
Danske tangressourcer i spil?
Siden jeg så den tekst første gang i forbindelse med Tang.nu projektet, har jeg spekuleret på, hvor de tangressourcer mon er henne? Det kan ikke være den naturlige bestand, fordi den er ”fredet” og vokser på småsten, som gør rationel høst yderst problematisk. Måske er det dyrkningsmulighederne langs danske kyster der tænkes på? Vi ser frem til kalkulationer og forretningsplaner – med og uden tilskud – fra dem der vil betale for de marine virkemidler, der skal opsamle N og P fra havmiljøet.
Ordet ”foder” – underforstået foder til husdyr – er nævnt 46 gange i beskrivelsen til Tang.nu projektet. Projektledelsen troede på, at der kunne være noget i tang, som kunne have en gavnlig effekt på f.eks. fravænnede grises fordøjelse, ved overgangen fra mælk til tørfoder. Selvfølgelig baseret på viden om tangs indhold af bioaktive stoffer og dokumentation fra de tidligere nævnte officielle forsøg med tang ctr. antibiotika sidst i 90.erne.
Seges forsøgets resultater fra 2016 med en dårlig tangkvalitet jf. Stefan Kraan, burde ikke være nok til at aflive tang som prebiotikum til smågrise, kalve mv. Vi afventer stadig resultaterne fra Tang.nu, Foulum-forsøget. Forsøgsfoderet var tilsat 50 kg Ascophyllum nodosum pr ton. Det øger foderprisen med ca. 30 pct og gør resultatet irrelevant for praksis – uanset udfald – desværre.
PS! Hvordan er Foulum nået frem til den dosering? Måske en Seges medarbejder, der har været rådgiver?
Mere anvendelsesorienteret forskning – tak!
Vi mangler ikke PP-dias, der viser hvor fantastisk mange og ligeså fantastiske bioaktive stoffer, der er i tang. Fint nok, men kan de bruges til noget, kan effekten dokumenteres og kan det sælges til prisen?
Vi har ikke næsten ubegrænsede naturlige tangressourcer som f.eks. Acadian Seaplants og Algea/Valagro. Vi er nødt til at tænke ”småt og dyrt” inden vi satser tid og penge på nye projekter.
Det kunne være sundhedsfremme produkter til dyr og mennesker. Biodistra og PlaqueOff er svenske eksempler på dokumenterede og patenterede tangprodukter for sundere mund hos mennesker og dyr.
*Lamivert produceres ved kold vandekstraktion af Laminaria digitata, med påfølgende opkoncentrering under vacum ved lav temperatur. Derefter filtreres gennem en 5 mym. membran, som tillader proteiner at passere. Der går 16,7 kg Laminaria digitata til 1 kg Lamivert ekstrakt som er flydende og vandopløselig