Nedenfor finder du informationer samt kalender for kommende aktiviteter.
Nedenfor finder du informationer samt kalender for kommende aktiviteter.
Det drejer sig om møder, kurser osv. arrangeret af Tangnetværket eller andre, og kan være såvel nationale som internationale tang-aktiviteter. Informationerne bringes som en service til alle med interesse for tang, og vi indestår gerne for vores egne arrangementer, men indhold og kvalitet af andres arrangementer ligger selvklart udenfor vores kontrol.
(Begivenheder før februar 2018, kan ses her: Tidligere begivenheder)
Går du rundt med en drøm at dyrke tang, er du måske allerede i gang eller eller vil du bare gerne blive klogere på de mulighder og udfordringer, der ligger i at dyrke tang? Så har du muligheden nu. Projektet Tang.nu inviterer nemlig interesserede i tangdyrkning til en 2-dags workshop med praktisk indføring i dyrkning af sukkertang.
Workshoppens første dag omhandler information om, hvad man kan forvente af livet som som tang-farmer i Danmark. Hvordan kommer man i gang, hvilke love, regler og tilladelser, skal man kende og forholde sig til og ikke mindst gode tips og deling af værdifulde erfaringer til – og fra – branchen generelt.
På workshoppens 2. dag tager vi gummistøvlerne på og ser på den praktiske del af dyrkningen. Her kommer du med i klækkeriet og lærer at lave sporeliner. Vi tager også en tur på vandet og sætter liner med små tangspirer ud i Limfjorden.
Man kan som deltager enten tilmelde sig det fulde program eller de enkelte dage enkeltvis.
PRAKTISK INFORMATION
Tid: 10.-11. september 2019
Sted: Dansk Skaldyrcenter, Øroddevej 80, 7900 Nykøbing Mors
Pris: Workshoppen er gratis (inkl. forplejning og evt. overnatning)
Tilmelding: Senest 26. august 2019 til peson@aqua.dtu.dk eller menie@aqua.dtu.dk.
NB: Der er til workshoppens 2. dag plads til max 24 personer. Pladser gives efter først-til-mølle princippet.