Først vil jeg lige minde jer om det kommende tangnetværksmøde den 28 februar på DTU kl.16-20.
Vi arbejder stadig på det endelige program og glæder os til at præsentere det for jer.
Nyhedsbrevet indeholder invitation til foredragsaften den 1 marts om Tyge Christensens forskning samt invitation til Esben Rimi Christiansens mundtligt forsvar for hans masterspeciale om bioremediering af
Ulva lactuca (havsalat) og Ulva lactuca potentiale som fødevare og foder.
“Bæredygtig tang- certificering og den danske strategi”
Tangnetværks møde afholdes den 28 februar 2018 på DTU. Emnet vil være
“Bæredygtig tang- certificering og den danske strategi”. Mødet starter kl. 16 og
På det kommende tangnetværksmøde vil du få mulighed for at høre Anette Hastrup
fortælle hvorledes din virksomhed kan få det eftertragtede Cradle to Cradle bevis. Anette
har i den gode sag tjeneste tilbudt at fortælle om to produkter, som har erhvervet C2C certificering, Cradle to Cradle tankegangen og Cradle to Cradle certificeringsordningen. Tangnetværksmødet vil også præsentere et oplæg fra Hans Porse om “Aquaculture Stewardship Council (ASC) and Marine Stewardship Council (MSC) introduce Global
Seaweed Production Standard” ang. bæredygtig tangdyrkning med EU certificering
krydret med observationer og kommentarer fra Hans. Elena Skytte vil holde oplæg om-
kring økologisk tang og præsentere en guideline over økologi regler for tang. . I den forbindelse vil hun beskrive Mette Albretsen vej til at få certifikatet “økologisk tang”. Derudover vil Stig Irving Olsen fra DTU Management Engineering komme og fortælle
om hvornår man kan kalde sin tang produktion/forretning bæredygtig. Hvilke over-
vejelser man skal gøre sig på ledelses niveau og hvordan man kan omsætter dette i
Dansk botanisk forening med Ruth Nielsen invitere i anledning af kendte danske algeforsker Tyge A. Christensen fylde 100 år til en foredragsaften med indlæg, der tager udgangspunkt i Tyge Christensens forskning. Foredragsaftene afholdes den den 1 marts i universitetsparken 15, stuen kl.19.30.
Undersøgelse af mikrobiologien på tang i de danske farvande.
Fødevarestyrelsen har netop gennemført en undersøgelse af mikrobiologien på tang i de danske farvande.
Man kan ikke på baggrund af resultaterne fra denne undersøgelse konkludere noget om, hvor det rent geografisk vil være usikkert at høste tang, men alt tyder på, at hvis man netop undgår de nævnte kilder til forurening som fx drænrør, spildevandsudløb og havne, vil det være sikkert at høste tang i danske farvande.
Nyt dansk/canadisk forskningsprojekt skal reducere jod i tangekstrakter/juice
DTU Fødevareinstituttet står i spidsen for et nyt forskningsprojekt ”IODECLINE”, der skal udvikle proces teknologier til at reducere det ekstremt høje jod indhold i sukker- og buletangs ekstrakter. Der skal opbygges analytiske metoder, der kan skelne imellem de forskellige kemiske former af jod, og på den måde opnå viden om og teste hvilke teknologier, der skal til for at jodmængden kan reduceres. Efter reducering vil ekstrakter eller juice evalueres, og slutteligt skal processen opskaleres i virksomhederne. Projektet er i samarbejde med virksomhederne Nordisk Tang, Ocean Rainforest og Acadian Seaplants og er støttet af Karl Pedersen og Hustrus Industrifond.
For mere info kontakt Lektor Susan L. Holdt, DTU Fødevareinstituttet
ASC(Aquaculture Stewardship Council) og MSC(Marine Stewardship Council) præsenterer fælles standard for tang gældende fra 1 marts 2018
The joint standard marks a first for the two certification programmes, bringing together expertise in sustainable fishing and responsible aquaculture.
Building on each other’s expertise in standard setting and seafood certification, the ASC and MSC have worked together for over two years to develop a standard for environmentally sustainable and socially responsible farming and wild harvest of seaweed. The new standard will help to protect marine environments and secure the livelihoods of those who depend on them by recognising and rewarding sustainable and socially responsible seaweed production.
Under overskriften “Nordic Seaweed – From Research to Innovative Business Opportunities” blev der i september 2017 afholdt et 2 dages arrangement på Færøerne. Taler fra industrien og forskere viste hvordan de brugte tang til at skabe nye produkter, udføre innovativ forskning og om den hurtige vækst indenfor tangerhvervet. Arrangementet blev afholdt under Nordic Marine Innovation Programme 2.0 som begyndte i 2015. Der er mulighed for at se nogle af præsentationerne fra konferencen her
Konferencen vil fokusere på Integrated Aquaculture & Fisheries : Current Status and Future Opportunities. Konferencen vil blive afholdt i København fra 4-6 juni 2018. På konferencen er der mulighed for at møde forskerer, professorer, universitets studerende, eksperter fra hele verden
Seaweed for Health conference, June 24-27, Galway, Ireland 2018
We have a dream that seaweed will be known to everybody as the healthy part of our everyday life. Therefore, we are bringing together knowledge and experience to this international “Seaweed for Health” conference for research and business within nutraceutical, bioactive and pharmaceutic compounds in seaweed, and we hope that you will join us.
At the “Seaweed for Health” conference we will present and discuss the interest for compounds that possess an activity in e.g. whole seaweed, food, feed and cosmetics, but on topics that goes beyond the nutritional and stabilizing agents. The conference with also embrace toxicity and risk assessment such as legislation issues and barriers for the business. There is no seaweed business without the sustainable exploitation of the resource, and the conference will include seaweed collection and company visit in the local Connemara area to highlight the sustainability and promote seaweed activities. Please join us in Galway June 24-27, 2018, Ireland
Follow us at the Facebook group “Seaweed for Health Conference”, twitter: #seaweed4health, Instagram: @seaweed4health
Nye tangprodukter og bøger på markedet
Tang er blevet trendy.I det nordtyske turist magasin har der været indslag om tang både som føde og i hudprodukter
Ny bog med opskrifter indeholdende tang
* I denne bog får du 45 opskrifter, der hjælper dig i gang med at tilberede mad med tang.
* I bogen finder du bl.a. et smagskort, så du nemt kan se, hvilke sorter, der giver hvilken smag, og hvilke retter, de forskellige sorter er særlig gode i.
* Og skulle du få lyst til selv at samle tang, er der også en oversigt over de danske, spiselige sorter, du kan finde i naturen og gode råd til, hvordan du behandler det
Dietz’ nye tangbog udkom 31/3-2017, fra forlaget Lindhard og Ringhoff og kan købes via Tangnetværket med rabat link med rabatkode eller vindes ved at deltage i konkurrence
Guide til bæredygtig høst
af dansk spisetang
SPIS TANG er et hæfte fuld af inspiration og information om tangarters kendetegn og voksesteder. Desuden får du en række fifs til, hvordan du høster bæredygtigt og bruger tang i din madlavning.
SPIS TANG er skrevet af Karen Lise Krabbe og udgivet i samarbejde med Aarhus Kommune i regi af projektet Smag på Aarhus.
Anne-Mette arbejder på FO i Århus, hvor hun bl.a. laver kurser i at fremstille foto bøger
Sider på nettet om tang
Phycomorph is an international scientific network dedicated to seaweeds, as a tool for a broad audience such as:
-Academic and applied researchers -Aquaculture stake-holders and policy-makers -Aquaculture industrial end-users -Students The principal objective of PHYCOMORPH is to increase fundamental knowledge about macroalgal growth, development and reproduction, and to improve sustainable seaweed aquaculture. See more on www.phycomorph.org Gruppen findes også på Facebook:
Meet the Algonauts, a community of experts from around the world, who work on interesting and complicated things like bioremediation, IMTA, biofuels, biomaterials, bioactive compounds and all bunch of other innovative stuff from algae.
Watch them talk about their work and share their stories with these surprising plants. Come back regularly for new updates!
Tang.nu
Er en ny hjemmeside/blog for forskningsprojekt om tang Tang.nu Addressen kan findes her
Siden er bygget op som en blog, hvor det seneste indlæg som udgangspunkt ligger øverst til venstre, og indlæggene rykker nedad efterhånden som nye kommer til.
Tanken er, at siden kan bruges til at dele store som små nyheder i projektet Tang.nu både med hinanden og med omverdenen
Kan Tare bli den nye poteta? I fjøresteinane våre veks ei grønsak som er full av næring men som vi nesten ikkje nyttar. No vil forskarane undersøkje om taren kan få ein større plass på den norske tallerkenen.
–Vi vassar bokstaveleg talt i denne grønsaka, og det er en ny og potensielt stor næring på trappene med dyrking av tare. Likevel har vi lite kunnskap om korleis vi kan nytte den.
Det seier Arne Duinker, forskar hos Nasjonalt Institutt for ernærings- og sjømatforskning (NIFES). NIFES startar no opp eit prosjekt der ein skal undersøkje taren sitt potensiale som matvare, men også den risikoen som er knytt til å nytte tare i matlaginga. Interesseret kan læse mere her
The Seaweed Site: information on marine algae
Denne side indeholder generel information omkring tang. Siden er på engelsk med billeder The Seaweed Site . Det er muligt at tilmelde sig en elektronisk mailing liste. Mails om ethvert aspekt omkring alger(tang, mikroalger, ferskvands og marine, samt alger på landjorden) sendes til dig og du kan selv sende mails til listen. Listen bestyres af Michael Guiry fra ”National University of Ireland, Galway” og har fungeret siden 1994. Alle kan bruge den uanset hvor i karrieren man befinder sig. Alle kan sende til listen uden at være medlem af den. Indholdet bliver gennemset og godkendt før det sendes ud. Desuden henvises til Algebasen
Algebasen er en database med informationer om mikro- og makroalger både fra landjorden, i ferskvand og saltvand Algebasen
The International Seaweed Association (ISA)
ISA er en international organisation som er dedikeret til forskning i tang og tangprodukter. ISA arbejder for at fremme anvendelsen af forskning omkring alger primært tang på global basis og stimulere samarbejde mellem forsker og industrien i alle relevante samfunds institutioner og industrier i alle lande. Ud over tang inddrager ISA også andre alger, som cyanobakterier, og indholdsstoffer i alger.
Inkluderet er biologiske og kemiske studier om brug eller potentielt brugbare alger, bioteknologisk anvendelse af alger, ansvarlig resoursse brug og programmer for bevaring, forbedret høst-, dyrkning og forarbejdning af alger og brug af alge produkter og fra alger fremstillet produkter.
Hvert treide år afholdes et International Seaweed Symposium. Det næste afholdes i Korea. Det er det 23rd International Seaweed Symposium 2019 Korea. Efter hver symposium publiceres de opførte foredrag i ”The Journal of Applied Phycology”.
Toine Wilke fra Holland fortæller, hvorfor det er en rigtig god idé, at bruge tang i maden og hvordan en fremtidig produktion af tang kan være med til at sikre tilstrækkelig mad til alle i verden. Videoen kan ses her
Hunde- og kattemad med tang
WellBoost™ provides an incredibly rich source of nutrients for dogs and cats that you won’t find in everyday pet food products. Delivering a powerful prebiotic punch in every bite, WellBoost™, helps promote healthy digestion, may support intestinal health, helps boost the overall immune system, and more. Videoen kan ses her
Tang i medierne
Tang og brystkræft
Breast cancer, a major cause of death from cancer for women of all ethnicities, claimed 42,000 lives in the United States in 2014 alone – a truly grim statistic. But a new study – in which seaweed worked better than a leading FDA-approved pharmaceutical medication to combat breast cancer – is raising hopes that this safe, natural superfood could alter the face of cancer treatment as we know it.
Tang-spisende kvæg bøvser op til 99 procent mindre metan
I DR’s naturvidenskabelige magasin ”Viden” den 20. okt. 2016 kl. 19.39 kan følgende artikel læses. Ny forskning viser, at udledningen af drivhusgasser fra produktion af kvæg kan reduceres drastisk blot ved at tilføje lidt tang til dyrenes foder læses her
Tang kan erstatte kræftfremkaldende stoffer i din mad
I dag tilsættes mange fødevarer såkaldte antioxidanter for at holde maden frisk, men problemet er, at visse kunstigt tilsatte antioxidanter kan være hormonforstyrrende og endda kræftfremkaldende. Forskere på DTU arbejder i øjeblikket på at løse det problem, og noget tyder på at tang fra havet kan erstatte de kunstige stoffer i vores mad. Artiklen kan læses her
Flere indslag i Berlingske tidende om tang kan findes vha følgende link til FOOD SUPPLY her
Det er tangen der tæller
I online-magasinet Proces side 50-51 er der en artikel om tang. I artiklen henvises bl.a flere af tangnetværkets medlemmer med opskrifter og info om tang. Artiklen kan læses her
Tang er potentielt vidunderfoder til husdyr
Nye forsøg fra USA har vist, at brugen af antibiotika og zink i svineproduktion kan reduceres drastisk ved at fodre med tangblandinger.
Nye forsøg fra USA har vist, at brugen af antibiotika og zink i svineproduktion kan reduceres drastisk ved at fodre med tangblandinger.
En række tangarter indeholder nemlig et hav af antibakterielle stoffer og vitaminer, der kan fjerne forekomsten af diarré og andre sygdomme hos både svin, kvæg og mink.
Hvis du som privatperson indsamler tang til at spise, bør du holde dig til bestemte tangarter. Hent fødevarestyrelsens guide her
Virksomheder i Tangnetværket
Dansk tang producerer og sælger fødevarer indeholdende tang fra kysterne omkring Odsherred. Udover at være baseret på lokale værdier og lokale råvarer så er Dansk Tangs produkter også stærke bæredygtige produkter. Dansk tang fusionerede 1 september 2017 med Dietz seaweed. Interesseret kan læse mere opskrifter, bæredygtighed, sundhed oghvor Dansk Tang produkter forhandles DanskTang
Nordisk tang aps blev etableret i foråret 2014, hvor vi fra starten af indgik et samarbejde med Kattegatcentret, Havets Hus og Aarhus Universitet. Vi fik hurtigt lavet en risikoanalyse af det nordiske tang, da det ikke hidtil var godkendt som fødevare i Danmark. Analysen var yderst positiv, og deraf er den nordiske tang nu godkendt som fødevare. Via en videnkupon med henblik på at udvikle nordiske sushiplader, blev vi nu lynhurtig forelsket i den fantastiske nordiske tang, og det greb om sig med flere forskellige tiltag. Vi har i dag en færdigudviklet tangpesto og en nordisk wakame tangsalat. Tangpestoen er allerede på markedet, mens tangsalaten kommer på markedet inden længe. Sushipladerne er stadig under udvikling Vi får støtte fra Differentieringspuljen til udvikling af tangbaseret fiskesennep og fiskekrydderi. Nordisk tang
Læsø tang er godkendt af Fødevarestyrelsen. Læsø tang er dansk spisetang høstet ved Læsø i det nordlige Kattegat. Havet omkring Læsø anses for et af de reneste farvande i Danmark, og der er en meget omfattende artsrigdom af tang
Læsø tang har som mål at øge kendskabet til de sundhedsmæssige værdier, der kan opnås igennem et større forbrug af spisetang gennem kursusvirksomhed, guidede tangture, foredrag og forskellige udgivelser.
Læsø Tang samarbejder derfor både med biologer og de øvrige producenter af spisetang og tang til andre, f.eks. industrielle formål.
Læsø Tang er medlem af Danish Seeweed Organization og Dansk Tangnetværk samt medlem af det lokale fødevarenetværk: Smagen af Læsø.
Læsø Tang indgår leveringsaftaler med restauranter og udvalgte special – og helsekostforretninger, men det primære salg foregår direkte til den forbruger, der ønsker et lokalt kvalitetsprodukt produceret på en skånsom og bæredygtig måde. Interesseret kan læse mere Læsø tang
Publiceret forsknings artikler
Bioaktive forbindelser i tang og lovgivning
Bioactive compounds in seaweed: functional food applications and legislation
Artiklen giver en oversigt af forskningen om bioaktive forbindelser globalt. Artiklen fokuserer hovedsagligt på ni arter, som findes i de europæiske tempererede atlantiske farvande. Disse arter er Laminaria sp., Fucus sp., Ascophyllum nodosum, Chondrus crispus,Porphyra sp., Ulva sp., Sargassum sp., Gracilaria sp., Palmaria palmata samt Undaria pinnatifida. Data bliver præsenteret i tabeller med arter, effekt og hvilke organisme testen er udført på. Derudover præsenteres forsøg med tang som foder og lovgivningen om funktionel fødevare i EU, US og Japan gennemgåes. Artiklen opsummerer potentialet af bioaktive forbindelser i arter som kan være af interessante i forhold til helse, og anvendelse til funktionelle fødevarer. Interesseret kan læse artiklen her
Valuable Biomolecules from Nine North Atlantic Red Macroalgae: Amino Acids, Fatty Acids, Carotenoids, Minerals and Metals
Artiklen beskriver 9 rødalger og deres potentiale som sundhedsfremmende tilsætning til fødevare og foder enten som tang eller i forbindelse med et bioraffinaderi. Artiklen undersøger lipid indhold og fedtsyre profil, essentielle og ikke-essentielle aminosyrer, mikro- og makro mineraler, salt substitution samt indholdet af tungmetallerne Arsinik, Cadmium og bly. Interesseret kan læse artiklen her
Tang og Fødevarer
Seasonal variations in growth, yield and amino acid profile of sugar kelp (Saccharina latissima) cultivated in a sound in the Faroe Islands.
Er en masteropgave skrevet af Elma ́a Geilini Ortind 2015. Opgaven beskriver hvorledes vækst og indhold af protein variere i løbet af et halv år. Master opgaven kan findes her
Lipids and Composition of Fatty Acids of Saccharina latissima Cultivated Year-Round in Integrated Multi-Trophic Aquaculture
Det årlige indhold af lipider (fedt) og deres variation samt fedtsyrer (bestanddele i fedt) kompositionen i Saccharina latissima dyrket tæt ved en fiskefarm og ved et reference sted evalueres. Indholdet af essentielle fedtsyre i Saccharina latissima beskrives og evalueres og sammenlignes med indhold i fisk og grønsager dyrket på land. Interesseret kan læse artiklen her
FOREKOMST AF MIKROORGANISMER PÅ TANG- SPECIELT PÅ SPISELIGT TANG, DER FOREKOMMER I DE DANSKE FARVANDE
Rapporten beskriver de 10 mest forekomne tangarter, som anvendes til konsum og resumere kendskabet til forekomsten af bakterier på spiselige tangarter, der findes i de danske farvande. Rapporten kan læses her
Algal eating habits of phycologists attending the ISAP Halifax Conference and members of the general public
Artiklen undersøger konference deltagernes spisevaner mht. micro- og makroalger og kommer med forslag til hvordan alger kan blive en del af kosten. Link
Tang og akvakultur
Nutrient Loading Due To Eutrophication In Areas Of Aquaculture: Macroalgae as an inorganic Nutrient filter
Rapporten undersøger fire forskellige tang arter: Alaria esculenta (Vingetang), Saccharina latissim (Sukkertang), Cladophora sericia (Silke-vandhår , grønalge) og Ulva lactuca (Havsalat ), som inorganisk næringsstoffilter i forbindelse med fiskefarme og Eutrofiering (for meget næring). Stadig interesseret så se her
KOMBI-OPDRÆT
Seasonal variations in the amino acid profile and protein nutritional value of Saccharina latissima cultivated in a commercial IMTA system
I artiklen beskrives den årlige variation af protein og den dertil hørende aminosyre profilen i Saccharina latissima. Artiklen evaluerer det potentielle næringsindhold og de potentielle høsttidspunkter. Link. Bemærk at adgang til artiklen kræver tilladelse fra enten Gonçalo S. Marinho email eller Susan L. Holdt email
KOMBINATIONSOPDRÆT AF HAVBRUGSFISK, TANG OG MUSLINGER TIL FODER OG KONSUM
Rapporten indeholder en beskrivelse af driftserfaringer med stor skalaopdræt af muslinger, muslinger – yngelopsamling og prædatorer …, næringsstofindhold i muslinger…, anvendelse af kompensationsopdrættede muslinger .., driftserfaringer med storskala opdræt af sukkertang., kvælstof og fosforindhold i tang ., næringsindhold i tang, tangforædling…., anvendelse af kompensationsopdrættet tang .., vurdering af miljøeffekter ved kompensationsopdræt, forretningsplan for havbrugsproduktion baseret på
kompensationsproduktion af muslinger og tang, fangkulturer med muslinger og tang som virkemiddel til kvælstof- og fosforfjernelse. Tilsidst en sammenfatning og konklusion. Interesseret kan finde rapporten her
Vækst i blå biomasser – Kortlægning af potentialer og udfordringer i værdiskabelse af tang og skaldyr
Rapporten indeholder en konkret kortlægning af de væsentligste produktioner, potentialer og ikke mindst udfordringer mht. bedre udnyttelse og værdiskabelse af de blå biomasser. Rapporten er afgrænset til tang, skaldyr og søstjerner. Link
Invasive tangarter
Næringsstofoptagelse og behov i den invasive makroalge Gracilaria vermiculophylla
Rapporten undersøger under, hvilke betingelser den nye invasive makroalge”Gracilaria vermiculophylla” bliver dominerende i forhold til andre arter i et givet område og hvilke strategier der ligger til grund herfor. Rapporten kan læses under følgende link
Extraction of alginate from Sargassum muticum :process optimization and study of its functional activities
Artiklen skriver om ekstraktion og oprensning af alginat fra en invasiv brunalge Sargassum muticum (Butblæret sargassotang). I artiklen beskrives bl.a. hvordan selve ekstraktionsprocessen er blevet optimeret med henblik på at reducere spild og ved at reducere og optimere temperaturen, pH og forbruget af solvent.Indholdet af polyphenoler og deres evne som antioxidanter blev også undersøgt i det ekstraheret alginat samt i rest produkterne fra ekstraktionen. Alginatet blev efterfølgende karakteriseret. Artiklen kan læses her
Extraction of alginate from Sargassum muticum: process
optimization and study of its functional activities
Artiklen beskriver optimering af ekstraktionsprocessen for alginat fra Sargassum muticum (Butblæret sargassotang). Desuden analyseres indholdet af antioxidanter i restprodukter fra ekstraktions processen. Artiklen kan downloades og læses her
Hydrocolloider ekstraheret fra tang
Hydrokolloider fra tang inddeles i 3 kategorier: alginat, som er ekstraheret kun fra brunalger og agar og carrageener, som er ekstraheret kun fra rødalger.
A decade of change in the seaweed hydrocolloids industry:
Artiklen handler om markedet for hydrokolloider fra tang, hvordan det har ændret sig og hvilke forventninger markedet har til fremtiden. Link til artiklen her, som kan downloades til personlig brug
Bioraffinaderi -produktion af produkter (kemikalier, materiale, brændstoffer og energi) fra en bio-baseret råvare herunder tang
Bioenergy potential of Ulva lactuca: Biomass yield, methane production and combustion (2010).
Artiklen beskriver brug af grønalgen ”Ulva lactuca” (søsalat) som råvarer til produktion af bioenergi. Potentialet for produktion af Ulva lactuca i tempererede nordlige farvande bliver undersøgt. Artiklen sammenligner desuden potentialet for anerob fermentering, af Ulva lactuca til methan og brug af Ulva lactuca, som råvaretil varme og energi via forbrænding. Resultaterne sammenlignes med råvarer dyrket på land og andre biomasse ressourcer fra havet. Artiklen konkluder at økonomisk og bæredygtigt produktion af Ulva lactuca til bioenergi vil kunne drage fordel af Ulva lactuca bioremedierings kapacitet under produktion og ved ekstraktion af højværdi produkter fra biomassen før produktion af energi. Link til artiklen her
Cultivation of Kelp Species in the Limfjord, Denmark (2010)
Rapporten er blevet udført for DONG energy. Den undersøger potentialet for brug af tang (Laminaria digitata(Fingertang) og Saccharina latissima (Sukkertang), som biomasse til produktion af bioenergi. Rapporten understreger behovet for yderligere forskning og udvikling er nødvendigt i forhold til kommerciel stor produktion af tang i Danmark. Rapporten er en’ af tre rapporter
1. Introduction to Algae (in Danish)(SW/CF)
2.Cultivation of kelp species in theLimfjord,Denmark(SW)
3.Algae Biomass for Bioenergy in Denmark. Biological/Technical Challenges and Opportunities (SW/CF
Algae Biomass for Bioenergy in Denmark Biological/Technical Challenges and Opportunities (2010)
Reviewet er et bestillingsarbejde for DONG Energy,Danmark, som også har støttet arbejdet økonomisk. Projektet forsøger at identificere og undersøge udfordringer ved produktion af biomasse af makroalger (tang) eller mikroalger til bioenergi i Danmark, samt evaluerer potentialet for produktion af biomasse i Danmark anno 2010. Link
Introduktion til alger
Introduktion til Alger er blevet udarbejdet på foranledning af DONG Energy, Danmark. Rapporten er en del af en udredning af potentialet i udnyttelsen af algebiomasse til bioenergi i Danmark, udført for DONG Energy (se ovenfor). Rapporten giver læseren en grundlæggende indføring i algers systematik, biologi, økologi og traditionelle anvendelses mulighder. Læseren har derved en grundlag for at kunne være med i en diskussionen om produktion af en alge biomasse herunder tang. Link
Tang som biofilter
Commercial cultivation and bioremediation potential of sugar kelp, Saccharina latissima, in Danish waters (2014)
Artiklen beskriver S.latissima’s potentiale som biofilter. I et forsøg der løb over 12 måneder blev udbyttet af S.latissima og Saccharina latissima’s evne til at optage N, P målt. Optag af N og P samt vækst af S.latissima i forbindelse med en muslinge og fiske farm blev registreret (IMTA). Tilsvarende målinger blev foretaget ved et reference sted (udenfor rækkevidde af muslinge og fiskefarmen). Både fiske- og muslinge farmen samt referencestedet lå i Horsens fjord. Resultaterne blev sammenlignet og evalueret. Indholdet i S.latissima af N og P blev bestemt og sammenlignet. Den bedste høsttid blev evalueret ud fra: højeste bioremidieringsevne, bedste kvalitet/tilstand af tangen og i forhold til mulige anvendelser af tang biomassen. Link
Nitrogen accumulation and primary production by Saccharina latissima (Phaeophyceae) estimated from mathematical modelling and experimental cultivation near a sea cage farm: a case study
Dette studie belyser mulighederne for nitrogen akkumulering og biomasseproduktion ved dyrkning af Saccharina latissima (Sukkertang) i nærheden af et regnbueørred havbrug i de indre danske farvande.
Cost-effective IMTA: a comparison of the production efficiencies of mussels and seaweed (2014)
Artiklen sammenligner biofilter kapaciteten og kosteffektiviteten mellem blåmuslinger (Mytilus edulis) og tang i forbindelse med et integrated multi-trophic aquaculture (IMTA) i Danmark og Irland. Link
Tang og restprodukter til produktion af biogas
Lipids and Composition of Fatty Acids of Saccharina latissima Cultivated Year-Round in Integrated Multi-Trophic Aquaculture (2015)
Artiklen beskriver lipid og fedtsyrer sammensætningen i brunalgen Saccharina latissima. Saccharina latissima blev indsamlet hver anden måned ved et integreret multitropisk akvakultur (IMTA) og ved et reference sted i løbet af 2013- 2014. I artiklen konkluderes at høsttidspunkt er vigtigt mht. kvaliteten og kvantiteten af lipider og indholdet af EPA, DHA og langkædede fedtsyrer (PUFA) overgår almindelige grønsager. Interesseret læs her
Udnyttelse af tang og restprodukter til produktion af biogas
Rapporten undersøger mulighed for opførelse af et
biogasanlæg og relevante råmaterialer hertil. Biogas anlægget benytter restprodukter fra pektin og carrageenanproduktion fra virksomheden CPKelco , tang fra strandrensning i Køge Bugt samt husdyrgødning fra svin og kvæg. Interesseret kan læse mere her
Dyrkning af mikro- og makroalger(tang)
A novel closed system bubble column photobioreactor for detailed characterisation of micro- and macroalgal growth
Artiklen beskriver desig af en fleksibel photobioreactor, som benyttes til at teste mikro- og makroalgers vækst under kontrollerede og veldefinerede dyrknings forhold. Link Bemærk brug af linket kræver adgang til researchgate.net/publication, som kan opnås gratis.
Life cycle assessment
Life cycle assessment of biofuel production from brown seaweed in Nordic conditions
I artiklen redegøres for Carbon fodaftryk (LCA) og der udføres en energianalyse af produktionen af biofuel ud fra brunalgen , Lamaria digitata med udgangspunkt i nordiske forhold for at dokumentere og forbedre bæredygtigheden af processen.
Recent developments on biofuels production from microalgae and macroalgae.
Artiklen beskriver omdannelsen af mikro- og makroalger til biogas. Artiklen kan downloades og læses her
Dyrkning af tang
Impact of kelp cultivation on the Ecological Status of benthic habitats and Zostera marina seagrass biomass
AM Walls, R Kennedy, MD Edwards, MP Johnson – Marine Pollution Bulletin, 2017
Artiklen handler om dyrkning af makroalger indflydelse på planter og dyr i den subtidale zone(fra laveste tidevand til kanten af underhavets overflade kontinental sokkel). Studiet understøtter at dyrkning af makroalger sammenlignet med andre akvakultur aktiviteter er relativt skånsomt for omkringliggende miljø og anbefaler flere studier for at afklare interaktionen mellem dyrkning af makroalger og miljøet. Artiklen kan hentes her
Optimisation of kelp (Laminaria digitata) gametophyte growth and gametogenesis: effects of photoperiod and culture media
Artiklen undersøger effekten af lys:mørke periode og næringsmedie på vækst og reproduktiv udvikling af L. digitata (Fingertang) under forskellige kommercielt anvendelige, men på eksperimentel niveau, dyrkningsbetingelser.
Det er muligt at anmode om adgang til artiklen her
Successional changes of epibiont fouling communities of the cultivated kelp Alaria esculenta: predictability and influences
Artiklen undersøger forskellige abiotiske og biotiske faktorers indflydelse på og grad af begroening på vild Vingetang og ved dyrkning af Vingetang . Faktorer, som dybde, biomasse af Vingetang, position indenfor dyrkningsområdet og det hydrodynamiske miljø indflydelse på sammensætningen af organismer der udgør begroeningerne blev undersøgt.
