Tang-Match workshop d. 15. marts på DTU, kl. 10-16
Bliv en del af det danske og internationale netværk af forskere, organisationer og virksomheder i tang-industrien.
Til workshop’en bydes på netværk samt opskriften på den perfekte elevatorsnak samt det perfekte “pitch” med eksempler på både “investoren” og “virksomheden”. Derudover har din virksomhed mulighed for at udtrykke behov, ønsker og forventninger til mødet med den internationale tangverden. Dette foregår som rundbordsdrøftelser guided af GEMBA Innovation.
Deltag i denne spændende workshop, som har til formål at klæde dig optimalt på til at møde den internationale tang-industri i forbindelse med International Seaweed Symposium 2016, som foregår i København fra den 19.-24. juni 2016. Selve det internationale Matchmaking event foregår tirsdag d. 21. juni og er også GRATIS.
Gik du glip af sidste møde eller vil gerne se billeder og genopfriske, så find referat med billeder, samt find oplægholdernes præsentationer her.
Deltagelse i Tang-Match International er GRATIS for virksomheden, men husk tilmelding også i forbindelse med frokostbestilling (specificer ved evt. specielle madkrav). Tilmeld dig her
Det er støttet af Karl Pedersen og Hustrus Industrifond
Se programmet for TangMatch mødet d. 15.marts her.
Læs mere om TangMatch her (du omdirigeres til Dropbox)
Arktisk tang-fordrag d. 10. marts
Ulrik Lyberth fra Sisimiut fortæller om sit spændende projekt med tang til eksport. Foredraget varer omkring 45 min med mulighed for at stille spørgsmål bagefter – og så vil der være smagsprøver.
Sted: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6, 1152 København K
Tid: torsdag 10. marts kl 17.00 – 18.30
Arrangementet er gratis. På grund af begrænset plads er det nødvendigt med tilmelding.
Se hjemmesiden for Det Grønlandske hus samt tilmelding her
Nationalt tangprojekt- MAB4
MAB4
I det nystartede projekt finansieret af Innovationsfonden er det målet at dyrke tang i form af brunalger i danske og færøske farvande. Brunalgerne indeholder forskellige stoffer såsom antioxidanter, protein, polysakkarider og mineraler, som kan benyttes inden for produktion af funktionelle ingredienser i foder, fødevarer og hudcremer. Eksempelvis har sukkermolekylet laminarin vist sig at have anti-tumor, anti-inflamatoriske og anti-koagulerende virkning.
Flere af deltagerne er Teknologisk Institut, Århus Universitet, Kattegatcentret, DTU Fødevareinstituttet, DTU Aqua, DTU Kemiteknik, Fermentationexperts mf…
KOMBI-opdræt projektet var et 3-årigt nationalt projekt støttet af NaturErhvervstyrelsen (GUDP). Projektet omhandlede kombinationsopdræt af havbrugsfisk, tang og muslinger til foder og konsum.
Dette projekt omhandlede omfattende analyser af tang, årstidsvariationer, samt dyrkning og ikke mindst erfaringer med stordrift af tang.
Download Goncalo S. Marinho’s PhD afhandling omhandlende tangdelen i projektet her (på engelsk)
Rene Redzepi- protektor for ISS 2016
Det 22. Internationale Tangsymposium i København til sommer (www.iss-2016.org) kan stolt annoncere at have NOMA’s chefkok og medejer, Rene Redzepi som protektor. Han vil selvfølgelig give sit input til tang…. tang, som han anvender ofte i sine tryllerier og kokkereringer.
I 2012 blev han af Times Magazine kåret som én af de 100 mest inflydelsesrige personer.
HUSK at tilmelde dig symposiet….
Kommende arrangementer…
PROMAC tangmøde d. 8. marts 2016, kl. 17-18.30, Trondheim, Norge
Arktisk tang d. 10. marts 2016, kl. 17-18.30 fra i Det Grønlandsek Hus
TangMatch workshop d. 15. marts 2016 fra 10-16 på DTU i Lyngby
22nd International Seaweed Symposium, 19-24. juni, 2016 København