Pressemeddelelse Dansk Videnscenter for Tang åbnet i Anneberg Kulturpark

Tang skal være med til at redde vores miljø og øge vores sundhed.   

Dansk Videnscenter for Tang er åbnet op med stærke kræfter. Videnscentret har til huse i Vibehus i Anneberg Kulturpark i Nykøbing Sjælland. Beliggenheden er ideel. Odsherred Kommune har en kyststrækning på ca. 140 kilometer, og går langs Isefjorden, Kattegat og Sejerøbugten. De forskellige strømforhold, saltindhold og bundforhold giver optimale forhold for alle de forskellige arter af tang der findes i Danmark, og med direkte udsigt og adgang til Isefjorden har Dansk Videnscenter for Tang et stort tangakvarium i forhaven. Samtidig er Dansk Videnscenter for Tang nabo til Anneberg Kulturparks fødevarehub bestående af Isøre Is, Rørvig Catering, Rørvig Dessert, Contemperary, Højsgaard Mikrovineri, Dansk Tang og Nationalt Center For Lokale Fødevarer.  

Videncentret har til formål at samle og formidle viden om tang generelt og – af hensyn til miljø og sundhed – at arbejde for på bæredygtig vis at øge tang-produktion og forbrug af tang i hverdagen.   

Med støtte fra LAG Midt-Nordvestsjælland, UNESCO Global Geopark Odsherred, Odsherred Kommune, Fonden Brand af 1948, Bodil Pedersen Fonden, Sparekassen Sjælland Fonden og Landdistriktspuljen er det nu lykkedes at samle finansiering til at kunne gå i gang med etableringen af Dansk Videnscenter for Tang. “Vi byder velkommen til projektleder, Annette Rye Larsen, og projektmedarbejder, Ida Dam Juutilainen, der skal bygge videnscentret op.” Gitte Klausen, ejer af Anneberg Kulturpark   Tang fortjener øget fokus. Der er helt klart en stigende interesse for området, hvor flere virksomheder etableres løbende, mange forsknings- og udviklingsprojekter er i gang og der holdes mange konferencer. Vi vil med Videnscentret gerne være med til at gøre viden og erfaringer fra området lettere tilgængeligt. “Jeg er stolt over at være med til at bygge Dansk Videnscenter for Tang op fra begyndelsen. Tang har haft min store interesse, siden jeg arbejdede med området på Hedeselskabet.” Annette Rye Larsen, projektleder, Dansk Videnscenter for Tang.

Solidt netværk

Bag Dansk Videnscenter for Tang står en række af centrale aktører, lokale organisationer og universiteter som udgør videncentrets styregruppe

  ·       Jakob Walløe, Geolog og naturvejleder, UNESCO Global Geopark Odsherred,

·       Susan Løvstad Holdt, Lektor på DTU Fødevareinstituttet,

·       Ole G Mouritsen, Professor Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab,

·       Claus Marcussen, Iværksætter, Dansk Tang,

·       Jesper Zeihlund, Direktør i Nationalt Center for Lokale Fødevarer (NCLF)

·       Gitte Klausen, Ejer,  Anneberg Kulturpark.    

Kontakt for mere information:  

Annette Rye Larsen, Projektleder, Dansk Videnscenter for Tang annette@dvft.dk  

Gitte Klausen gitte@ggap.dk Mobil: 22488808    

     

Med venlig hilsen  Annette Rye Larsen, projektlederannette@dvtf.dkDansk Videnscenter for TangAnnebergparken 8, Vibehus4500 Nykøbing Sjællandwww.dvft.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Seneste indlæg
Kategorier