Tangnetværket deltager i udarbejdelsen af et nyt impact paper, der sætter fokus på tang som en naturlig og bæredygtig kilde til jod.
Formålet er at skabe en mere nuanceret debat om jod i tang. Hvor emnet ofte forbindes med bekymring for et for højt indhold, ønsker vi i stedet at fremhæve tangens potentiale som en positiv bidragsyder til en balanceret jodforsyning – særligt i plantebaserede kostmønstre, hvor jod kan være en mangelvare.
Arbejdet blev kickstartet med en international online workshop, hvor bl.a. WHO deltog. Her blev grundlaget lagt for det videre arbejde, som nu organiseres i arbejdsgrupper. Målet er at samle viden, anbefalinger og perspektiver, der kan styrke både formidling, regulering og brug af tang som jodkilde.
Impact paperet er et initiativ under Global Seaweed Coalition i samarbejde med The International Seaweed Association, og det afsluttende arbejde præsenteres på Seaweed for Health-konferencen i Tanzania i juni 2026.