“Gå på spændende opdagelse i havet “

Gå på eventyr i havet

– oplev og opdag tangs indflydelse på biodiversiteten og økosystemerne på stranden og i havet. Besøg foreningen ”Hunderevet” ved Hundested og nyd en hyggelig eftermiddag i tangens tegn sammen med Halsnæs Naturklub og Dykkerklubben ”Hajen”

Dato: Lørdag d. 21. september 2019

Tid: kl. 13-18

Sted: ved Knud Rasmussens Hus, Knud Rasmussens vej 9, 3390 Hundested.

Deltagere: Tangnetværket, Halsnæs Naturklub, Dykkerklubben Hajen, foreningen ”Hunderevet”

Tang kan i fremtiden være en vigtig kilde til bl.a. protein og andre næringsstoffer. Interessen er derfor stor for tang, som en del af fremtidens fødevarer. Vores klima er under pres og biodiversiteten i vores natur er faldende. Tang udgør sammen med stenrev en vigtig basis for strandens og havets økosystemer. Tangskove er rammen for nogle af verdens mest artsrige økosystemer, levested for en mangfoldighed af dyr. Tangskove er også klodens lunger. De renser havene for næringsstoffer og atmosfæren for CO2

Vi har derfor inviteret Ruth Nielsen til at komme og give et oplæg om tang og økologi.

Foreningen ”Hunderevet” arbejder for at genetablere Hunderevet. De vil fortælle om de historiske stenrev ved kysten og planerne med at etablere Formidlingsrevet og reetablere Hunderevet. Foreningen ”Hunderevet” har inviteret andre naturaktive foreninger på Halsnæs for i fællesskab at byder ind med viden, aktivitet og materiel, så vi sammen kan lave en interessant dag om Tang. Målet er at skabe en fælles aktivitet på tværs af flere foreninger og få inspiration til at se tang, som en del af køkkenets mange ingredienser. Vi skal senere ud for at samle tang langs kysten og på sten ude i havet, hvorefter vi under kyndig vejledning vil navngive de forskellige tangplanter og tilberede forskellige retter af tang.

Tidsplan:

Kl. 13 Velkommen

Kl. 13.10 Foreningen Hunderevet fortæller om de historiske stenrev og visionen for retablering af Hunderevet. Hvor langt er foreningen kommet med etablering af formidlingsrevet. Der vil være mulighed for spørgsmål og dialog i forbindelse med projektet.

Kl. 13.30 Tangnetværket fortæller om hvilke tangarter vi har i Danmark og hvilke arter vi kan forvente at finde langs kysten. Hvordan skal vi høste tang og hvilken tang kan vi bruge i køkkenet.

Kl. 13.50 Ruth Nielsen fortæller om Tang og økosystemer.

Kl. 14.20 Vi fordeler os i grupper og samler tang langs vandkanten, ser på tang med vandkikkert og dykkermaske/snorkel på solitære sten fra RIB og stenrev fra Dykkerskib. Dykkere kan samle tang fra stenrev på 6-8m. Ribben sejler til og fra dykkerskibet med passende frekvens, så flere kan se livet på stenrev.

Kl. 16.20 Vi laver en udstilling af de indkommende tangarter og tilbereder forskellige retter med tang.

Kl. 17. 45 afrunder vi arrangementet med en opsummering fra de forskellige foreninger.

Halsnæs Naturklub medbringer cykelkøkken, så vi kan lave forskellige retter af tang

Dykkerklubben medbringer RIB, Dykkerskib og vandkikkert, så vi kan se på de solitære sten ud for fyret og stenrev ud for Nøddebohuse.

Der vil være mulighed for at hoppe i vandet, så medbring gerne badetøj evt. også dykkermaske/snorkel (gerne fødder mm). Husk drikkevarer.

NB! Vi juster arrangementet efter vejret og det kan under særlige tilfælde blive flyttet eller aflyst.

Tangnetværket: https://tangnet.dk/

Dykkerklubben Hajen – Halsnæs: https://hajen.dk/

Halsnæs Naturklub: https://www.halsnaesnaturklub.dk/

Foreningen Hunderevet: https://hunderevet.dk/Wordpress44/

Seneste indlæg
Kategorier