Nye forskningsprojekter om tang

//Nye forskningsprojekter om tang

Nye forskningsprojekter om tang

Forskningsprojekter uddybet:

tang hospitalTang og medicin

Forskningsprojekt om tang som behandling

Den 16/12-2016 blev der i .tvmidtvest.dk/nyheder vist en indslag om et nyt forsknings projekt som skal undersøge om tang kan hjælpe mennesker med tarm og gigtsygdomme. Et forskerteam på Regionshospitalet i Silkeborg har fået over to millioner kroner fra en EU-fond til at finde ud af, om tang kan gøre livet bedre for patienter med tarmsygdomme. Videoen k

Videoen kan ses på følgende link.

Mere information kan hentes i artiklen: ”Dansk forskerhold undersøger tang til behandling af  tarm- og gigtsygdomme” 

Se link.  

Fakta: Forskningsprojekt om tang som behandling

  • Del af EU-forskningssamarbejdet ‘Macrocascade’, der undersøger makroalgers (tangs) anvendelsesmuligheder i forskellige sammenhænge. Macrocascade er et EU- Horizon 2020 BBI (Bio Based Industries) projekt.
  • EU har bevilget 2.2 millioner kroner til projektet, der dermed stadig mangler 500.000 kroner i eksterne bevillinger for at kunne gennemføres fuldt.
  • Verdens første forskningsprojekt, der undersøger tangs effekt på kroniske betændelsestilstande i tarmen samt på visse gigtsygdomme.
  • Et tværfagligt forskerhold fra Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg skal gennemføre forskningsprojektet.
  • Tangen gives som kosttilskud, der består af mælkesyrebakterier, fermenteret raps og fermenteret tang.

Tang til fødevarer, foder og havmiljøet

Nyt dansk forskningsprojekt:

“Tang.nu – Danske tangressourcer i spil – til fødevarer, foder og som en håndsrækning til havmiljøet”

tang.nu logoProjektet ledes af Annette Bruhn (forsker), som arbejder på “Institut for Bioscience” på Aarhus Universitet. 

Den overordnede problemstilling er, at vi har en lineær ressource strøm, hvor næringsstoffer tabes til havmiljøet og forvolder skade, og samtidig har vi et øget ressourcebehov.  Projektets vision er, at disse to udfordringer kan rumme hinandens løsninger, hvis vi griber det rigtigt an ved at skabe en miljø- og klimaforbedrende cirkulær ressourcestrøm, som samtidigt føder ind i lokale biobaserede
produktionssystemer.  

Se link til projekt.

I ansøgningen beskrives formålet med projektet som er at skabe en fremtidige systemforandringen fra en lineær til en cirkulær strøm af næringsstoffer mellem land og hav til gavn for havmiljøet og samtidig tilvejebringer en ny bæredygtig og fornybar biomasseressource, som både kan udgøre en sund og attraktiv fødevare, og delvist erstatte antibiotika og mindre bæredygtige kilder til protein
og mineraler i foder til husdyr. Restprodukterne kan udnyttes til biogas og gødning. Med de nye høst- og anvendelsesmuligheder for tang, som dokumenteres i projekte, forventes potentialet for udnyttelse af tang øget betydeligt. 

 Projektets peger på tangens almennyttige værdi, som bidrager til  

  • et renere havmiljø og renere strande 
  • Spændende fødevareressource
  • Mere bæredygtig dyreproduktion
  • Reduceret klimabelastning

Projektet starter 1.4.2017 og slutter 31.12.2020. Aktiviteterne i projektet ”Tang.nu” er organiseret i 6 arbejdspakker med hver en ansvarlig AP-leder.

Herunder kan I se en oversigt og aktiviteter i de enkelte arbejdspakker og hvad de forventes at resultere i.

Arbejdspakke 1: Projektledelse

AP (Arbejdspakke) leder: Annette Bruhn (AU-BIOS).Deltagere: AUANIS, DTU Food, AU-ENVS, KC.

Målbare outputs:

1.Årsrapporter 2017-2019 (AUBIOS).

2. Slutrapport 2020 (AU-BIOS).

Arbejdspakke 2: Tang-ressourcen.

AP leder: Annette Bruhn (AU-BIOS). Deltagere: AUBIOS, SS, DTU Aqua, MD, SK, RUC, LH, EH

med fokus på

–          Bæredygtig høst af søsalat i kystnære farvande

–          Optimeret produktion af sukkertang (Kattegat).

–          Nye arter i spil (Kattegat/Limfjorden)

Målbare outputs:

1.  Anbefalinger for høstpraksis af sø-salat som marint virkemiddel (AU-BIOS).

2. Konstruktionstegninger til høstmaskine til skånsom høst af søsalat (MD).

3. Biomasse til foderforsøg i AP3 (AU-BIOS).

4.  Alment tilgængelige dyrkningsprotokoller for søl (DTU Aqua).

5. Data for produktion af sukkertang i Kattegat (SS).

6. Anbefalinger for høst af blæretang/savtang (RUC).

7. Alment tilgængelig rapport over udbytter og næringsstofindhold i tang dyrket/høstet i forskellige

 danske farvand (data til AP5) (AU-BIOS).

Arbejdspakke 3: Tang som foder med fokus på

AP leder: Martin Riis Weisbjerg (AU-ANIS). Deltagere: AU-ANIS, BH, TI

–          Tang som foder til smågrise – diarréhæmmende

–          Tang i foder til småkalve – diarréhæmmende

–          Tørring af tang og produktion af tangpiller

 som kosttilskud til økologiske fisk

Målbare outputs:

1. Populærvidenskabelig formidling om tang i foder til smågrise og småkalve (AU-ANIS).

2. To peer-reviewed artikler om effekter af tang i foder til smågrise og småkalve (AU-ANIS).

3. Smagsevent med tangfodrede øko-ørreder (BH).

Arbejdspakke 4: Fødevare- og fodersikkerhed

AP leder: Susan L. Holdt (DTU Food). Deltagere: DTU Food, FVST, SEGES,

 ØL, NT, SS

med fokus på

– Kortlægning og risikovurdering af uønskede

 stoffer

– Økologisk certificering

Målbare outputs

1. Alment tilgængelig oversigt over risikovurdering og indhold af uønskede stoffer i dansk tang (DTU Food).

2. Overskuelig guide om regler vedr. økologisk certificering, forarbejdning og afsætning af tang (ØL).

Arbejdspakke 5: Bæredygtighed, miljø og forvaltning

AP-leder: Marianne Thomsen (AU-ENVS). Deltagere: AU-ENVS, AU-BIOS, DTU Aqua, NST, KD

med fokus på

–          Miljøeffekter – tang som kompenserende virkemiddel (AU-BIOS, DTU Aqua, NST, KD)

–          Livscyklus vurdering (LCA) og socio-økonomisk analyse af tang til fødevarer og foder (AU-ENVS)

Målbare outputs:

1. Opdateret rapport om potentialet i dyrkning og høst af tang som marint

 virkemiddel til N og P genindvinding fra havmiljøet (AU-BIOS).

2. Seminar for embedsværk og beslutningstagere (AU-ENVS).

Arbejdspakke 6: Formidling

AP-leder: Lone Mouritsen (KC). Deltagere: KC, DTU Aqua, SEGES, alle partnere

med fokus på

  • Havbrug herunder
  • Landbrug
  • Borgere og beslutningstagere

Målbare outputs:

1 Praktiske dyrkningsbeskrivelser på DTU Aquas hjemmeside (DTUAqua).

2 To artikler i landbrugsfaglige tidsskrifter (SEGES).

3 Udstilling i Kattegatcentret om Tang.nu emner og resultater(KC).

4 Undervisningsmateriale kan downloades gratis fra Kattegatcentrets og AlgeCenter Danmarks

    hjemmesider (KC).

5 Events:  Forskningens Døgn 2019; ”Havdage” 2018 og 2020; Erhvervsarrangement og konference i 2020 (KC).

I project beskrivelsen indgår ligeledes overvejelser over Barrierer og risici, Formidling og kommunikation, Forankring og opskalering samt Kontekst som projektet indgår i. 

marinealgae4aquaTang i fiskefoder til akvakultur:

Europæisk forskningsprojekt:

MARINALGAE4aqua er et ANR (Agence Nationale de la Recherche) støttet projekt og del af ANR Programme: ERA-Net COFASP (COFA) 2015. MARINALGAE4aqua er et projekt som sigter på at bruge marine alger som bæredygtigt foderingrediens, forbedre deres biologiske tilgængelighed for at øge effektiviteten  og kvaliteten af aquakultur produktionen. Projektet løber fra juni 2016 og 3 år frem. På ANR hjemmeside er MARINALGAE4aqua beskrevet nærmere samt samarbejds partnere. Flemming Jessen fra DTU Fødevareinstituttet er dansk partner i projektet.

Se link om projektet her.  

Projektet har sin egen hjemmeside her

2018-03-18T12:19:41+00:00 25. januar 2017|Categories: Viden om tang|

Leave A Comment